Sren Stagaard beskSøndag den 26.-3., var der indkaldt til generalforsamling i valgmenigheden.

Ved denne lejlighed, skulle der vælges nye medlemmer til bestyrelsen. En af de nye blev undertegnede. Det er jeg stolt af og håber jeg kan leve op til en sådan post, idet jeg har erfaring med forskellige bestyrelses poster.

Jeg er 68 år og meget aktiv på flere fronter, har flere uddannelser og mener jeg kan bidrage med noget positivt.

Tak for tilliden

 

Søren Stagaard

 

Holger Hansen IMG 2576SJeg er efterkrigsbarn født og opvokset ved landbrug i nærheden af Løgumkloster, og efter militærtjeneste ophold på Rødding højskole hvor jeg mødte Birgit fra Kerteminde, så man kan sige at, vi er rundet af højskolen.
Før vi flyttede ind til Kerteminde by, boede vi ude i Snekkeled, og var der, og er stadig aktive i lokalforeningsarbejde, herunder var jeg i 10 år medlem af Drigstrup menighedsråd, indtil Drigstrup sogn blev sammenlagt med Kerteminde.
I min tid som regnskabschef hos GASA Odense og senere hos Volvo forhandler i Odense/Svendborg, fandt jeg, at midlet mod stress var gudstjenesten det sted hvor jeg koblede fuldstændig fra, og derefter kunne se løsninger i stedet for problemer.
Derfor er en god søndag for mig, altid en dag der begynder med gudstjeneste, og jeg har efter lange overvejelser fundet, at valgmenighedskirken var det rigtige sted for Birgit og jeg, derfor meldte jeg mig ind for ca. 1 år siden, og Birgit har også nu gjort det samme.
Jeg ser meget frem til arbejdet i bestyrelsen, og glæder mig til at være en del af det hold som har samme interesse for kirken.

Holger Hansen